Sorgens mange udtryk
Det stille mellemrum mellem det, der var, og det, der nu er
Sorg er aldrig kun én ting. Den kan mærkes som et fysisk tab – når kroppen, helbredet eller livsbetingelserne ændrer sig – eller som et følelsesmæssigt tab, når håb, drømme, relationer eller dele af identiteten forsvinder. Sorgen rummer både smerte, savn og tomhed, men også dyb indsigt i, hvem vi er, og hvad vi har mistet.
Ofte opleves sorgen som et mellemrum: et stille, skrøbeligt sted mellem det, der var, og det liv, der nu skal leves. Her kan tiden føles både langsom og uforudsigelig. Mange fortæller, at de mærker en underlig adskillelse – som om verden udenfor går videre, mens man selv er fanget i det, der er mistet. Det kan fylde kroppen, sindet og hjertet på måder, der er svære at beskrive, men umulige at ignorere.
I mit arbejde som sorgvejleder beskæftiger jeg mig med mellemrummet – det rum hvor savn, smerte og ubesvarede følelser lever side om side med længsel, kærlighed og minder. Her er der plads til at mærke sorgens fysiske, mentale og følelsesmæssige dimensioner. Vi kan sætte ord på det ubærlige, forstå dets indvirkning, og finde små skridt til at leve med tabet, uden at skulle tvinge helbredelse eller glemme det, der var.
Som sorgvejleder skaber jeg et trygt rum, hvor det er muligt at møde sorgen uden dom, anerkende dens mange facetter og begynde at navigere i livet på en måde, der respekterer både det, der er mistet, og det liv, der stadig kan leves. Det handler ikke om at “komme videre”, men om at finde en måde at være med sorgen – med nærvær, forståelse og accept.
Når vi mister
Som terapeut og sorgvejleder møder jeg mennesker midt i tab, savn og forandring. Sorgen kan mærkes i kroppen, sindet og hjertet, og ofte opleves den som et stille, skrøbeligt mellemrum – mellem det, der var, og det liv, der nu skal findes en vej i.
Her kan følelser være modsætningsfyldte, tanker urolige, og kroppen reagere, før vi selv forstår hvorfor. Mit arbejde er at skabe et trygt rum, hvor det er muligt at mærke, italesætte og forstå det, der fylder, uden at skulle bære det alene.
Jeg ved, hvordan sorgen kan veje. Jeg har mistet nære familiemedlemmer, oplevet at stå alene som barn i en skilsmisse og gennemlevet årene med ventetid, håb og sorg pga. infertilitet. Disse oplevelser giver mig et nært og ærligt blik på det, mennesker mærker, når livet ændrer sig, og hvorfor det er så vigtigt at mødes med forståelse, tid og nærvær midt i det, der synes umuligt at bære alene.


