top of page
Untitled Design copy (14).jpg

At være i fertilitetsforløb – uden at miste dig selv

 

Kæmper du for at blive gravid, kan det føles, som om tiden arbejder imod dig, og at kontrollen langsomt glider ud af hænderne. Håb, frygt, ventetid og gentagne skuffelser kan komme til at fylde mere og mere, og mange oplever, at der bliver mindre plads til både sig selv, relationer og det liv, man forsøger at leve midt i processen.

Gennem min egen seksårige rejse med ufrivillig barnløshed erfarede jeg netop dette. Over tid blev det sværere at rumme både mig selv og andre, og jeg kunne til tider have svært ved at genkende den person, jeg var blevet. Tanker, følelser, sorg og magtesløshed knyttet til den udeblevne graviditet kom til at præge både mit indre liv, mine relationer og min hverdag. Måske kan du genkende noget af det?

Jeg er her for at give dig håb og vise dig, at det er muligt at forsøge at blive gravid – naturligt eller gennem fertilitetsbehandling – uden helt at miste forbindelsen til dig selv undervejs.

Alt det, jeg selv har lært gennem år med barnløshed, afmagt, frustration og de mange komplekse følelser, der kan udfordre både håb, identitet og livsbalance, bruger jeg i dag til at støtte dig. Mit fokus er at hjælpe dig med at stå stærkere i processen, så fertilitetsrejsen ikke kommer til at definere hele dit liv, men bliver en del af det med plads til dig som menneske.

Terapeutiske samtaler før, under og efter fertilitetsbehandling

Jeg tilbyder samtaler til dig eller jer, der har brug for støtte, sparring eller terapeutisk hjælp før, under eller efter et fertilitetsforløb.

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling kan være psykisk meget krævende. For mange opleves det som at stå i en vedvarende krise, hvor håb og skuffelse afløser hinanden. Når graviditeten lader vente på sig, kan sorgen vokse sig stor og sætte dybe, eksistentielle spørgsmål i gang om liv, identitet og fremtid.

Jeg har specialiseret mig i de følelsesmæssige og psykiske konsekvenser af fertilitetsbehandling samt livet med fertilitetsbehandling / ufrivillig barnløshed. Jeg møder dig med stor indlevelse, respekt og nænsomhed for det, du og eventuelt I står midt i. Jeg ved, hvor hårdt det kan være. Jeg har selv været der, og jeg ved, hvad det koster på flere plan. Mit fokus er at støtte dig alene eller sammen med din partner i at komme bedst muligt igennem forløbet og videre på den anden side, uanset udfaldet. Undervejs hjælper jeg dig med at skabe overblik, finde fodfæste og træffe beslutninger, der er rigtige for dig, så der igen kan blive plads til ro, balance og livskvalitet – både under og efter behandlingen.

Samtalerne tager altid udgangspunkt i netop din situation og det, der fylder for dig lige nu.

Signe, 32 år

Det handlede kun om

at overleve

"Jessie har først og fremmest hjulpet mig til at lære mig selv bedre at kende i en svær tid, hvor mit store ønske er, at opstå en graviditet. Jeg er meget glad for, at jeg erkendte overfor mig selv, at jeg havde brug for støtte til at være i den krise, det er for mig, at være ufrivillig barnløs. At have Jessie med på min rejse gør mig til et bedre menneske over for mig selv og hele min omgangskreds." 

Rie, 38 år

Ingen tanker eller følelser

var forkerte

"Jeg har aldrig været god til at bede om hjælp, men jeg kunne ikke fortsætte med at have det, som jeg havde det. I sessionerne med Jessie, er jeg blevet mødt med anerkendelse og forståelse af de følelser og tanker jeg har og at de er helt legitime at have. Vores samtaler har været et frirum for mig, hvor der er forståelse, ingenting er dumt at snakke om, ingen følelser eller tanker er forkerte. Jessie har udfordret mig, givet mig øvelser og værktøjer, så jeg er bedre rustet til at håndtere de følelser og tanker som opstår på min fertilitetsrejse. 

Jeg kan på det varmeste anbefale et forløb ved Jessie."

Sofie, 36 år

Jeg kunne ikke

genkende mig selv

"Jessie hjalp mig, så jeg kom tilbage til hende, jeg var før min verden brød sammen. Hun rykkede mine grænser for, hvad jeg har troet, jeg kunne personligt og  har ikke kun hjulpet mig i mit fertilitetsforløb, men også med de ting jeg havde svært ved før, som den meget kassetænkende og kontrol-higende person jeg var og nok altid vil være, bare lidt mindre nu. Jeg er ikke i tvivl om, at en af de allerbedste beslutninger jeg har taget i mit fertilitetsforløb er at starte hos Jessie."

Kender du til Fertilitetsforløbet?

8-sessioners forløb, støtte før, under og efter fertilitetsbehandling
Dette forløb er til dig, som ønsker at bevare dig selv midt i fertilitetsprocessen, og som vil lære at navigere i de svære følelser, uden at de styrer dit liv. Det er til dig, der prøver at blive gravid – naturligt eller gennem fertilitetsbehandling – og som oplever stress, afmagt eller sorg, der fylder mere og mere i hverdagen.

På 8 sessioner lærer du at:

  • Genvinde ro og handlekraft, også når graviditeten udebliver.

  • Håndtere alle følelser, også dem der kommer, når andre omkring dig bliver gravide.

  • Skabe balance i hverdagen, så frygt, stress og bekymring ikke fylder hele dit liv.

  • Forholde dig til din fertilitetsrejse, uden at miste dig selv undervejs.

Jeg arbejder ud fra metoden emotionsfokuseret terapi (EFT). I EFT anser følelser som vores indre navigationssystem, der viser, hvad der er vigtigt lige nu, hvad vi har behov for, og hvordan vi kan handle i overensstemmelse med situationen. Metoden er evidensbaseret, veldokumenteret og forskningsunderstøttet.

I arbejdet lægges der stor vægt på et trygt, empatisk rum og den gode relation mellem dig og mig – det er grundlaget for, at samtalerne bliver udbytterige, og at du kan mærke fremskridt både følelsesmæssigt og i hverdagen.

Du får:

  • Løbende støtte mellem sessionerne – du står aldrig alene.

  • Konkrete redskaber til at navigere i stress, sorg og overvældende følelser.

  • Et fleksibelt forløb, online, fysisk eller som en kombination.

Efter endt forløb vil du være i stand til at:

  • Opleve mere ro, accept og kontrol i din fertilitetsrejse.

  • Håndtere følelser og tanker, uden at de styrer din hverdag.

  • Stå stærkere i relationer, arbejde og dagligliv, selv når rejsen er svær.

  • Fortsætte med konkrete værktøjer, der giver dig handlekraft og overskud.

Book en afklarende samtale 

+45 2261 1660

Tak for din besked

bottom of page